Du kender dem måske fra hits som “Sol over København” og “Finde tilbage” eller som den charmerende drengegruppe i X Factor tilbage i 2015. Anthon Edwards Knudtzon og Thor Blanchez Farlov er en dansk duo, som smeltede samtlige pigehjerter, da de gik på skærmen for flere år siden – og stadig gør det den dag i dag.
reklame
Charmerende drenge fra Gentofte
Anthon Edwards Knudtzon og Thor Blanchez Farlov er født og opvokset i Gentofte. De er begge født i 1999 og startede på gymnasiet. Anthon måtte dog droppe ud inden sin første eksamen i 1.g for at satse på musikken. For på det tidspunkt var de så stort et navn, at det var for svært for ham at leve som almindelig gymnasieelev.
Duoen, der gjorde det umulige
Det hele begyndte faktisk som en joke. For de charmerende drenge tilmeldte sig “X Factor” for sjov og fandt på et navn, lige inden de gik ind foran dommerne. Anthon og Thor var derfor slet ikke opsatte på at blive stemt videre, men var der for at få en sjov oplevelse. Hvad de ikke vidste var, at de dengang tog første skridt ind i musikbranchen, og skulle ende med at tone frem på skærmen ved audition til X Factor i København. Trods nogle ikke helt overbevisende stemmer, charmerede de to drenge sig ind på dommerne og senere hos Thomas Blachmann, som sendte duoen videre fra bootcamp og til liveshows.
reklame
I X Factor formåede duoen at få en 4. plads og havde derfor ikke en musikkarriere i sigte som det mest oplagte. Men, sådan blev det ikke. For de københavnske drenge havde charmeret sig så meget ind på de danske piger, at de allerede ved deres første EP, “What Bois About To”, strøg direkte ind på hitlisterne og gjorde sig bemærkede endnu en gang – noget der ellers ikke er sket for mange deltagere i X Factor.
Siden X Factor har Citybois storhittet på streaming og radio med dansksprogede singler såsom “Sig mig” og “Finde tilbage”.
Citybois gjorde derfor det, der ellers så umuligt ud.
Meget mere end X-Factor
Siden X-Factor er der virkelig løbet meget vand gennem åen, og det er nu blevet til hele fem platin-singler og otte guld-singler. Citybois har derfor om nogen bevist, at de er meget mere end X-Factor og kan levere, når det gælder – ikke kun når kameraerne ruller.
Derfor er det også blevet til et musikalsk samarbejde med TopGunn, som kun har fået bydrengene til at stige i popularitet.
Inspiration fra de største popdrenge i Danmark
Selvom Citybois blev tilbudt lukrative aftaler, da de røg ud af X Factor og kunne have tjent styrtende med penge relativt hurtigt, sagde de unge drenge fra. De ville gøre det ordentligt. Med deres egen lyd, som de selv siger.
Derfor gik de i tænkeboks og brugte tid på at udvikle noget godt musik sammen med drengene fra Scarlet Pleasure, som de lærte at kende gennem en klassekammerat. Men selvom de er glade for Scarlet Pleasure og deres musik, er der ifølge drengene selv to andre, som de ser lidt mere op til, og der er slet ingen tvivl: Nemlig Nik & Jay.
I DR-dokumentaren, “Citybois – Det vi gør”, udtaler Anthon og Thor selv, at Nik & Jay har været en af de helt store inspirationskilder. Lytter man efter ved deres musik og særligt på nummeret “Som om”, er der klare referencer til den populære popduo: “Dine forældre ved, hvem vi er, Nik & Jay ved, hvem vi er, tænd dit TV, så er vi der”.
Det er vel i virkeligheden nok også deres charmerende, flabede og i særdeleshed selvsikre attitude, som har formået at få dem længere end bare X Factor og shows i indkøbscentre. For de er ikke bange for at gå efter deres drømme og sige det højt – og det er netop det, der gør hele forskellen i musikbranchen.
Fortsætter Citybois med at lave musik?
Det der startede for sjov er nu blevet brandalvorligt. De kan ikke længere gå på gaden uden at blive genkendt og skal hele tiden tage folks henvendelser og interesse op til revision. Spørgsmålet er, om de kan holde til det, og om de kan blive ved med at charmere sig ind på ungdommen, som de har gjort hidtil. De bliver nok ikke de nye Nik & Jay, som er af en helt anden kaliber – men mon ikke vi hører mere fra dem? Anthon og Thor har i hvert fald ikke selv udtalt noget, som skulle tyde på det modsatte. Alt imens vi venter på nyheder og et nyt album, kan vi med velbehag nyde deres tidligere hits.
Citybois udgivelser
Album: Bois Forever (2020)
EP: What Bois About To
Singler (ikke albums):
- Bedre end Rihanna (2016)
- Hånd i hånd (2016)
- Som om (2016)
- Under 18 (2016)
- Hjem igen (2017)
- Dum som mig (2017)
- Pool (featuring TopGunn) (2017)
- Jakke (2017)
- Held op / Lykkelig (2018)
- De eneste (2018)
- Ring på dig (2018)
- Glemme mig (2018)
- Helt fair (featuring Icekiid) (2018)
- Synger for mig (featuring Skinz) (2018)
- Natten rammer (2019)
- Sig mig (2019)
- Finde tilbage (2019)
- Det kom som et chok (2020)
- Se os (2020)
- Sol over København (2020)
- Ringer i morgen (2020)
- Mor (2020)
Artiklen er leveret af afbetalt.dk der blandt andet skriver om AirPods afbetaling.