Okay.
B står for boss bitch, E for den eneste
N for nummer ét, som jeg har været på det seneste
Sådan synger Tessa på nummeret ”Ben”, der har været i heftig rotation på de danske radiokanaler siden det udkom i oktober 2019. Derudover er den blevet streamet mere end 9.000.000 gange på Spotify og er kåret som en af ”Årets 25 Danske Sange” af musikmagasinet Soundvenue. Så det er nok ikke for ingenting, at Orgie-E kalder Tessa for: ”Det vildeste der er sket i dansk rap i 10 år!” Og sammenlignet hende med hendes mandlige modstykke, Gilli.
reklame
Vil du vide mere om, hvem Tessa er, så kan du få et lille indblik i fænomenet lige her.
En pige med ”Ben” i næsen
På ganske kort tid har Tessa taget hele Danmark med storm. Hun er født i 1998 i Hundige og bærer det borgerlige navn Theresa Ann Fallesen. Og det var nærmest fra den ene dag til den anden at hun bragede ud af ingenting med et flow og en sikkerhed, der slog den danske hiphopscene bagover. Og mange andre med den. Det skete via de sociale medier, hvor den da kun 19-årige rapper lagde et par freestyle videoer på Instagram, som i løbet af ingenting fik mere end 100.000 visninger.
Men Tessa ville mere end blot være ”Talk of the town” med et par tilfældige videoer, og i juni 2019 udgav hun sin første officielle single ”Snakker For Meget”. Et nummer der er præcis lige så ægte og beskidt som de oprindelige Instagram-videoer, der havde banet vejen for det unge håb. Stilen var lagt og allerede samme år optrådte hun live til åbningsfesten ved Countdown Scenen på årets Roskilde Festival.
reklame
Tessas anden single udkom i september 2019 under titlen ”Okay”, der blev fulgt op af en hendes første musikvideo. Og rygtet om hendes provokative energi og ligefremhed må have løbet som en steppeild, for den 15. september optrådte Tessa som support for den amerikanske rapper Machine Gun Kelly til hans koncert i København.
Det helt store kommercielle gennembrud kom dog først med den tredje single ”Ben”. Ifølge hende selv et udtryk for at være benhård. Og det som nogle mest af alt opfattede som en lettere lyrisk lussing – mens andre syntes den var langt over stregen – markerede for alvor Tessa som en vigtig og uundgåelig del af den danske rap scene. Hun modtog da også en guldplade for singlen
I dag – blot få år efter Tessa lagde internettet ned med sine klare hooks og tætte rim – kan hun prale af over i alt 20 millioner streaminger på Spotify, mere end 130.000 følgere på Instagram og ikke mindst en masse omtale både herhjemme og i udlandet. Tessa har ganske enkelt kurs mod stjernerne, og man kan kun gisne om, hvor langt hun kan nå.
Tessa og fortiden
Danmark har ikke en større tradition for kvindelige rappere. Og så alligevel. For selv om Tessas univers er en del mere provokerende, så lægger hun sig i slipstrømmen på både No Name Requested og ikke mindst Natasja. Det er derfor oplagt med et samarbejde mellem både Tessa, Karen Mukuba og Natasja, men eftersom Natasja omkom i en bilulykke på Jamaica i 2007, har dette ikke lige ligget til højrebenet. Alligevel er det nu lykkedes for Tessa at komme med som gæsterapper på en hidtil uudgivet sang af netop de to andre damer, da de for snart 30 år siden stod sammen i No Name Requested. Nummeret der har ligget gemt væk i mere end 13 år hedder ”Til Banken” og har i samme anledning fået tilføjet et helt nyt vers fra Tessa.
Tessa i dit fjernsyn
Man han nok skulle gøre sig ualmindeligt umage, hvis man ikke på et eller andet tidspunkt er stødt på et af Tessas numre, når man har tændt radioen. Og tændte man i stedet for sit tv kunne man heller ikke vide sig sikker på en lige højre fra denne stærke kvindelige profil i dansk musik. DR har nemlig fulgt Tessa i dokumentaren ”Tessas Hævn”, der havde premiere i maj 2020. I xx afsnit følger man Tessa helt fra den spæde start og får et interessant indblik i både hendes opvækst, hendes karriere og succes. Her følger vi hende også rundt på diverse gigs rundt om i landet, når hun træder op på scenen og giver alt hvad hun har.
Udgivelser
- Snakker For Meget (2019)
- Okay (2019)
- Ben (2019)
- Fuck Dem Freestyle (2019)
- Sjakalina (2019)
- Så’n der (2020)
- Glo på mig (2020)
- Bål (2020)
- Ghetto fabulos (2020)
- Til banken (2020)
Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Dating-Sites.dk